Claus Bille
1490-1558


Gift med Lisbeth Ulfstand

Claus Bille er opkaldt efter morfaderen, marsken Klaus Rønnov, han er født ca. 1490.
Han bliver gift den 31 januar 1524 med Lisbeth Ulfstand, datter af den kendte søhelt Jens Holgersen Ulfstand til Glimminge i skåne. Brylluppet blev holdt på lyngsgård hos brudgommem. Om deres lykkelige ægteskab har Lyksander i sin rimkrønnike skrevet nogen smukke og varmfølte vers, han/hun siger således i digtets sidste linier, Anno 1597.

"Oc Gud hand mere vor slegt oc gouds
Met børn oc arffuelig Sæde
Met Vandaas oc Råbeløff, ligge der hous,
Met Liungsgaard oc andre stæde.
Vi leffde tilsammen y atten aar,
Oc deilige børn vi loude,
Deris æth oc rygte i Danmark staar
Saa mangen skøn slect til goude
I Barselseng kallede Gud mig hen
Min Herre til sorrig og quide;
De gaffue min datter mit naffn igen
Den sorrig kand ingen vide.
Han kunde hende icke for øyge se
(Dog hun det lidt kunde boyde)
For sorrig oc graad oc heirtens we,
Som hannem da rant y moude.
I Vram da bleff jeg udi muld,
Der huiler sig nu myne bene;
Ret alle dage var han mig hould
Han leffuede siden alene."

Han bliver slået til Ridder af Christian II 4 november 1520, for sin deltagelse i det Stockolmske blodbad.

Om blodbadet i Stockholm
I 1520 angriber Christian 2. Sverige med en stor hær, anført af Otto Krumpen. I slaget på den tilfrosne Åsunden sø blev Sten Sture dødelig såret og efter kampe i Upland med den svenske bondehær, blev Stockholm belejret. Sten Stures enke, Christina, blev overtalt til overgivelse af Stockholm borg mod ubetinget amnesti til svenskerne. Den 4. november lod Christian 2. sig hylde som arvekonge på et rigsdagsmøde på Brunkeberg, og i de følgende dage var der fest på Stockholm Slot for at fejre denne krænkelse af gammel svensk ret. På festens fjerde dag lod han slottets porte lukke og fængslede en stor del af de festklædte bisper og adelsmænd, der var kommet i tillid til den lovede amnesti.
Med ærkebiskop Gustav Trolle som anklager, blev de tidligere modstandere anklaget for kætteri, og henved halvfems af de anklagede blev dømt til døden. Allerede dagen efter foregik henrettelserne på Stortorvet i Stockholm under udfoldelse af stor brutalitet. Ligene blev senere brændt på et bål uden for byporten.

Han køber godset Vanaas af kongen , fra faderen arvede han Lyngsgaard og han erhverver Råbeløv så han får samlet et godskomplads af anselig størrelse, alle tre godser er beliggende tæt på hinanden i Skåne.

I en af Gustav Vasa forfattet smædekrønnike, der udkom i 1558, får han et helt andet skudsmål:

"Her Claes Bille then gamble rääff
Hölt sihg i Sweriige tå fast gäff
Han kunde ock wäl både liuge och waske
Han luskede mykit the Swenskes taske
När han the dödan monne gå,
Ther han them lät theris huffed afslå.
Han hölt sigh som en bödel wed lijke,
Thet lofford hauffer han i Sweriige rijke.
Han war i sin tiid en gammel pabist,
Han får nepligen lött medh Jesu Christ,
Sijn odygd haffuer han ey welat latet, Vten christelig lärdom oc Gudzord förhatet.
Han hölt fast aff sijn Biskopz slächt
Mykit ondt haffuer han ther met opwächt.
Han war alt aff thet Phariseerske bloodh
Han bliffyer rät aldrig the Christne godh."

Andet sted i samme krønnike skriver Gustav Vasa:

"På Bogehws sat den onde Bille
The Norske monde honom litet gille.
Han skrapade them theris stöff ifrå
Jagh troor the skola icke mykit förmå"

Om hans karakter, siger følgende historie meget.

Hans gård Lyngsgård var gået op i luer undet grevefejden. En hoben bønder, fra Søndre Vram, med en forløben munk som anfører, havde afbrændt gården og bortaget alt, hvad hr. Claus havde. Da lykken vendte fik hr. Claus hævn. Den 9de juni skriver rigsråderne, i lejren foran Landskrona, til kong Frederik. "Formode vi, at hr. Claus Bille lade samme munk brænde idag, udaf de samme stumper, som han afbrændte af gaarden".

Ved læsning af hans breve kan man se en kraft og frimodighed, en mand der ikke stikker noget uder stolen. Han går gennem livet med en landsknægtehumor, og når han først havde taget et standpunkt kunne intet rokke ham.
Han var en af sin tids rigeste mænd og det meste går i arv til hans 2 overlevende sønner.
Ellers er Claus Bille mest kendt for sin tid på Bohus len i Norge, hvor han sad i en menneskealder, som den årvågne lensmand og græsevagt. Han havde sæde i både det Norske- og det Danske Rigsråd. Men efter grevefejden og de der høstede erfaringer trak han sig ud af det Norske Rigsråd. Af særlig betydning i politisk henseende blev det fjentlige forhold han trådte i til Gustav Vasa.
Det var ham der forstrakte Kong Frederik II med de 1.200 gylden, hvormed Bahus og Viken og Aggershus i Norge var pantsat til Gustav Vasa, og Claus Bille havde dem i len som pant for denne pengesum. Efter Claus Billes fængling i Tronhjem og lange forhandlinger med Gustav Vasa, som til slut modtog visse indtægter af disse len, erklærede Gustav Vasa sig fyldestgjort og afleverede Bohus og Viken. Gustav Vasa så Claus Bille som årsag til alle de omsvøb danskerne var kommet med. "Træsk og ilfundig" "gammel Ræv" "Fuxsvanser" "Forslagen Selle" var udtryk som Gustav Vasa brugte om lensmanden på Bohus.

Claus Bille dør på Lyngsgård 5. januar 1558, og er begravet i Nørre Vram kirke.
Anetræ for ham og hans hustru kan ses her.
Gravsten i Nørre Vram kirke, Claus Bille og hustru.
En fortegnelse over hans aner mm se her. Han havde ialt 11 børn, en række døtre og 2 overlevende sønner, Sten Bille og Jens Bille. Den ene datter Beate bliver i sit ægteskab med Otto Brahe, moder til Tygo Brahe.




Den yngste søn Jens arver Lyngsgård (Billesholm) og Allindemagle, han bliver Lensmand på Gotland, se under menupunktet Våben.

Claus Bille (1490-1558) til Allinde og Lyngsgård, dansk ridder og rigsråd.

Om hans søn Jens Bille
I sitt arbete som länsherre, hade hela tiden hans hustru Karen delat sorger och bekymmer med honom. Sju av paret Billes elva barn kom dessutom att födas på Wisborgs slott. Omkring år 1570 är det dags för uppbrott från ön Gotland för att tillsammans med familjen åter åka till Skåne och till sätesgården Ljungsgård i Vram. Gården hade han fått ärva efter fadern Claus Bille tillsam­mans med Wramsgård, en gård som förmodligen låg strax väster om Norra Vrams kyrka. Han var af den uradelige slægt Bille som søn af rigsråd Steen Basse Bille og Magrethe Clausdatter Rønnov. Han deltog i Stockholms blodbad og stod sammen med Søren Norby for arrestationerne af den svenske adel.

Han var gift med Lisbeth Jensdatter Ulfstand og far til Beate (gift med Otte Brahe), Steen, Jens, Magrethe (gift med Christoffer Johansen Lindenov), Sidsel (gift med Just Høeg), Sophia (gift med Malte Jensen-Sehested, Lisbeth (gift med Jens Trudsen Ulfstand), Birthe (gift med Christian Galde) og Maren (gift med Laurits Skram).
För Jens Bille som var van vid att sitta på det starka Wisborgs slott, måste Ljungsgård ha verkat enkelt och framför allt osäkert. Han beslutade att bygga en ny gård och började söka efter en lämplig plats. Genom att motströms följa den bäck, som flöt förbi Ljungsgård, kom han efter en promenad på något över en kilometer till ett ställe där bäcken gjorde en vid båge samt dessutom bildade en fors. Ovanför denna fors fanns en naturlig bassäng, som genom dammbyggnad kunde fyllas med vatten. Förmodligen började man bygga redan 1571, även om Billesholm nämns första gången i allmänna texter år 1578. Genom grävning av breda gravar bildades fem öar, vilka, ytterligare höjdes av den uppgrävda jorden. På dessa öar upp­fördes sedan boningshus, ladu­gårdar och logar. Ovanför forsen byggdes en damm, och genom en lucka regle­rades vattenståndet i gravarna. Nedanför forsen byggdes en liten kvarn, och så var då BILLESHOLM färdigt.

Se her om Claus_Bille"

Den ældste søn Steen Bille arver Vandås og Råbeløv.